
ÆRØ / SAMSØ / LÆSØ: Et fællesbrev til Folketingets Transportudvalg og Landdistriktsudvalg er på vej fra borgmestrene i de tre ø-kommuner Ærø, Samsø og Læsø, hvori de beder om foretræde for udvalgene. Det fremgår af referatet fra det seneste møde i direktionen i Ærø Kommune.
Kommunerne vil tale for etableringen af en national havnepulje, fordi der er brug for økonomisk hjælp til ombygning af havnene, når øernes færgedrift skal omlægges til el, siger Ærøs borgmester Peter Hansted (S) til DR.
- Det er en omstilling, som samfundet ønsker og næsten kræver. Og vi kan ikke tillade os at lade den infrastruktur gå ud over vores velfærd. Det er ikke engang en mulighed, for ø-kommunerne er ikke de mest velhavende kommuner i forvejen, siger Peter Hansted.
I 2022 sagde Ærøs kommunalbestyrelse ja tak til et bidrag fra staten på 72 mio. kr. til to nye elfærger til Ærøskøbing-Svendborg-ruten. Aftalen med Trafikstyrelsen betød en kommunal egenfinansiering på 336 mio. kr.
Nu mener borgmestrene på både Ærø, Samsø og Læsø altså, at der er behov for statslig medfinansiering til ombygning af havnene, så de er klar til den grønne omstiling på færgefarterne.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.