
'På et samråd i sidste uge om resistensproblemer ved brug af azol-midler blev det krystalklart, at der er stor mangel på viden i Danmark om midlernes betydning for vores sundhed', lyder det fra de mindste vandværkers forening, Danske Vandværker.
I en opfordring fra foreningen til medlemsværkerne lyder de videre: 'Mens vi venter på, at politikere og embedsmænd får indhentet mere viden om azol-midlers indflydelse på helbreddet, har Miljøstyrelsen meldt ud, at 1,2,4-triazol vil komme til at indgå i vandværkernes obligatoriske prøveprogram. Ingen ved, hvornår vandværkerne skal begynde med at teste for stoffet, men Danske Vandværker opfordrer sine medlemmer til frivilligt at teste for stoffet allerede nu, ligesom vi gjorde, da desphenyl-chloridazon kom på alles læber.'
Miljøstyrelsen besluttede i januar 2017 at screene for nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i grundvandsovervågningen, fordi stoffet var fundet i Miljøstyrelsens Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP).
Stofferne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon har siden den 27. oktober 2017 været en del af de obligatoriske analyser for pesticider hos vandværkerne. Stoffet 1,2,4-triazol vil Miljøstyrelsen nu også inddrage blandt de pesticider, som vandværkernes obligatorisk skal teste for.
Miljøstyrelsen har i 2014 lagt væsentlige restriktioner på anvendelsen af de fire azol-svampemidler, der kan danne nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, derfor mener styrelsen ikke, at der er behov for yderligere tiltag.
Danske Vandværker understreger, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har taget stilling til konkrete koncentrationsniveauer og heller ikke udtalt sig om den sundhedsmæssige betydning af stoffet. Men fra forskningen ved man, at de aktivstoffer, som danner 1,2,4 triazol, har vist sig at have uheldige effekter på fostre og forplantningsevne, lyder det fra foreningen, der således ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler sine medlemmer til allerede nu at indarbejde det nye stof i prøvetagningen af grundvandet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.