dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

10 kommuner sammen om spildevandsfilm

Nye spildevandsplaner stiller krav om bedre rensning af spildevandet på private ejendomme. Syv små film skal give borgerne gode råd til renseløsninger
12. FEB 2014 11.02

SJÆLLAND:  Spildevandet på landet skal renses bedre. På landsplan drejer det sig om ca. 41.000 ejendomme. Mange husejere skal selv etablere et anlæg, men hvilken renseløsning skal de vælge? Det kan de nu blive klogere på via de små film. Når husejerne selv fortæller om deres anlæg, er de samtidig garanter for, at løsningerne fungerer i praksis og ikke kun på tegnebrættet.

Hidtil er borgere blevet informeret om renseløsningerne i pjecer og via beskrivelser af anlæggene på de kommunale hjemmesider. Nu går 10 kommuner i Region Sjælland et skridt videre og informerer via små film. Ved i stedet at lade almindelige mennesker vise deres anlæg frem og dele ud af deres erfaringer håber kommunerne, at det bliver nemmere for borgerne at træffe deres valg.

Filmene suppleres af faktaark med billeder af anlæggene - lige til at printe ud. Arkene beskriver i et enkelt sprog renseløsningernes funktion, hvor de kan bruges, og hvordan man får tilladelse til at etablere dem.

Høj kvalitet og godt samarbejde
De 10 kommuner, der er gået sammen om at udarbejde informationsmaterialet er Faxe, Holbæk, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Sorø, Slagelse og Stevns.

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Film er et godt medie til at formidle et teknisk vanskeligt stof på en ny og enkel måde. Det er desuden et godt eksempel på, at kommunerne har fordel af at samarbejde om informationsmateriale. På den måde kan vi få råd til mere og gøre det bedre, udtaler Kirsten Agerholm Gyalokay, centerchef for Natur, Miljø og Trafik i Odsherred Kommune.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/10-kommuner-sammen-om-spildevandsfilm

GDPR