Vejen underkendt i sag om nedlagte diger

Miljøklagenævnet synes, det er en god idé at bygge et erstatningsdige et andet sted i stedet for det, som en landmand i første omgang havde nedlagt.

VEJEN: At landmænd nedlægger markdiger for bedre at kunne komme til med store maskiner, er set før. Og at kommuner efterfølgende kræver diget retableret af kulturhistoriske grunde ligeså.

I Vejen er en sådan digesag havnet i Miljøklagenævnet med et lidt anderledes forløb. Landmanden, der ulovligt havde fjernet et dige, foreslog selv at retablere et andet historisk dige i stedet for, men fik nej til den idé fra kommunen. Det synes nævnet derimod er en fin idé, fremgår det af nævnets afgørelse.

Det første digeforløb var egentlig to diger, der dannede en vinkel uden at være forbundet, og blev nedlagt i 2004. Kommunen påbød retablering, og da ejeren klagede til Miljøklagenævnet, fik kommunen medhold: De to diger havde historisk værdi som udskiftningsdiger - altså diger fra den store udskiftning, nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne fra 1700 til 1850.

Ejeren har siden fundet på en anden løsning: At retablere et andet digeforløb, der udover den kulturhistoriske værdi ved at stamme fra et ejerlag fra 1802 også kan genoprette en biologisk korridor. 

Den løsning var Vejen Kommune ikke med på, men det var klagenævnet, der blandt andet lægger vægt på, at det dige, der så skal retableres for at lovliggøre, at en andet er blevet sløjfet, også vil etablere forbindelse til en fredskov og et vandhul.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job