Beredskabet opruster med 125 ekstra værnepligtige
Beredskabsstyrelsen under udrykning ved stormen Ingolf i Kerteminde i 2017.
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

Beredskabet opruster med 125 ekstra værnepligtige

25 pct. flere værnepligtige i Beredskabsstyrelsen skal hjælpe mod klimatrusler og katastrofer.
14. SEP 2020 9.15

En stigning i antallet af klimarelaterede hændelser og katastrofer betyder, at Beredskabsstyrelsen opruster med 125 ekstra værnepligtige i år, oplyser Forsvarsministeriets personalestyrelse.

I år begynder 525 unge værnepligtige på Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre Det er en stigning på 25 pct. Næste år stiger tallet yderligere til 545.

Derudover har forsvarsminister Trine Bramsen (S) åbnet døren for endnu flere værnepligtige til Beredskabsstyrelsen dette efterår som et tilbud til unge, der har fået aflyst deres planer om rejse eller uddannelse på grund af corona-epidemien.

De nye værnepligtige i Beredskabsstyrelsen vil de næste ni måneder gennemgå en fuld brandmandsuddannelse som deres grundlæggende uddannelse og derudover blive trænet i alt fra katastrofeførstehjælp til håndtering af kemiske, biologiske og radioaktive materialer, så de efter seks måneders uddannelse opnår betegnelsen redningsspecialist.

Som en del af deres værnepligt vil de allerede efter fire uger indgå i udrykningsvagten og være med til at løse konkrete samfundsopgaver i tilfælde af ulykker eller katastrofer.

Foruden en styrkelse af beredskabet på grund af et ændret risikobillede, styrkes også Beredskabsstyrelsens krisestyringskapacitet for bedre at kunne håndtere katastrofer i både ind- og udland.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard