
Lokal klimahandling er blandt temaerne ved klimatopmødet i Dubai, COP28. Det er et område, som Danmark er langt fremme på, og på mødets dag tre skal 12 danske borgmestre og formanden for Danske Regioner derfor fortælle om deres arbejde med lokale klimahandlingsplaner, oplyser Realdania, der står bag Klimaalliancen.
Selve Klimatopmødet har givet plads til et topmøde-i-topmødet med titlen COP28 Local Climate Action Summit. På arrangementet, som Bloomberg Philanthropies og COP-præsidentskabet står bag, vil diskussionerne handle om udviklingen af et nyt paradigme for lokal klimahandling, som integrerer både CO2-reduktioner og klimatilpasninger. Og som er handlingsorienteret på alle niveauer fra det lokale til det nationale.
Rundt om i verden er det blevet bemærket, at stort set alle danske kommuner på bare tre år har præsteret at få udviklet - og politisk vedtaget - lokale klimahandlingsplaner. Og da acceleration af den globale klimahandling er et hovedtema på COP28, er en dansk delegation blevet inviteret for at fortælle om den lokale indsats, så resten af verden kan lade sig inspirere af arbejdet.
Viden skal deles
De danske planer har samlet set et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser på tværs af alle sektorer med 76 procent i 2030. Det sker samtidig med, at kommunerne arbejder helhedsorienteret og langsigtet med at tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringerne såsom stigende havvand, ekstreme regnskyl og hedebølger.
At arbejdet er i så stor skala, samt at klimahandlingsplanerne integrerer både reduktioner og tilpasninger, er unikt - også i global sammenhæng.
Delegationen består af 12 borgmestre fra Allerød, Billund, Vejen, Lejre, Frederikshavn, Lolland, Hørsholm, Fredericia, Roskilde, Norddjurs, Haderslev og overborgmesteren fra København. Derudover også formanden for Danske Regioner.
Delegationen tager også til COP28 med initiativet Klimaalliancen, der har fokus på samarbejde og videndeling omkring implementering.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.