Regeringen har besluttet at samle 12 klage-, anke- og andre nævn og etablere Nævnenes Hus som én styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. Det sker med virkning fra årsskiftet, og Nævnenes Hus placeres i Viborg som led i udflytningen af statslige arbejdspladser.
Samlingen af nævnene sker for at udnytte de administrative synergier bedst muligt med en fælles administrativ ledelse og bruge af samme it-systemer og øvrige faciliteter. De enkelte nævn vil fortsat fungere som selvstændige myndigheder, der træffer afgørelser i klagesager.
Vicedirektør Christian Lützen fra Erhvervsstyrelsen får ansvaret for at etablere den nye styrelse og gennemføre udflytningen til Viborg. Foruden Erhvervs- og Vækstministeriets 'egne' nævn vil en række nævn fra Miljø- og Fødevareministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Energi, Forsynings- og Klimaministeriet blive ressortoverdraget til den nye styrelse.
Nævnenes Hus vil komme til at omfatte:
- Revisornævnet
- Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere
- Konkurrenceankenævnet
- Klagenævn for udbud
- Erhvervsankenævnet
- Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige
- Forbrugerklagenævnet
- Ankenævn for søfartsforhold
- Natur- og Miljøklagenævnet
- Energiklagenævnet
- Teleklagenævnet
- Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.