139 fremtrædende erhvervsfolk, forskere og politikere opfordrer i en fælles appel regeringen og Folketinget til at gøre mere på klimaområdet.Det skriver Information, der også er initiativtager til appellen op til Folketingets åbning.
Underskriverne af appellen tæller erhvervsfolk som Mads Nipper, Kim Fausing og Anders Eldrup, tidligere overvismænd som Peter Birch Sørensen og Michael Svarrer, tidligere klimakommissær Connie Hedegaard og mange andre.
Flere borgmestre har også skrevet under. Det gælder Steen Christiansen (S) i Albertslund, Birgit S. Hansen (S) i Frederikshavn og Leon Sebbelin (R) i Rebild.
Bekymrede
- Vi, der underskriver denne appel til regering og Folketinget, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen, står der blandt andet i appellen.
Underskriverne roser i appellen politikerne for at have forpligtet sig til at reducere den danske udledning af CO2 med 70 pct. i 2030.
Men de kritiserer samtidig regeringen for ikke at være kommet med nogen konkrete nye initiativer i forhold til at nå målet de kommende år.
- Halvandet år efter "klimavalget" er der kun vedtaget politik, der kan bringe os en fjerdedel af vejen, står der i appellen.
Teknologi er ikke nok
Regeringen har tidligere lagt op til, at ny teknologi vil kunne hjælpe med at nedbringe udledningen af CO2 frem mod 2030. Men i appellen advarer underskriverne om at sætte for stor lid til den teknologiske udvikling.
De vil i stedet have en grøn skattereform med "CO2-afgifter på et markant højere niveau", end det regeringen har vist vilje til, skriver Information.
- Den grønne omstilling er Danmarks enestående chance for at skabe en ny og bæredygtig velfærdsmodel. Men tiden er knap. Lad ikke muligheden glide os af hænde, afslutter de.
Appellen vil ifølge Information blive overrakt til klimaminister Dan Jørgensen (S) tirsdag formiddag.
Se appellen og listen over underskrivere her.
Ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.