Regningen for byudvikling i København ikke skal betales af borgerne i omegnen. Den skal betales af dem, som får gavn af udviklingen. Det er hovedpointen i et brev om Lynetteholmen, der er målrettet transportudvalget på Christiansborg, og som ikke færre end 14 borgmestre fra Københavns omegnskommuner og Frederiksberg sammen har skrevet under på. Det skriver TV2 Lorry.
Borgmestrene ønsker, at det bliver slået fast, at det er By & Havn, der skal betale omkostningerne, når ledninger på søterritoriet skal lægges om i forbindelse med anlægning af øen og den senere byudvikling. Det er nemlig ledningernes ejere, der skal betale regningen for omlægningen, og omegnskommunerne og Frederiksberg er alle medejere af forsyningsselskaber, som berøres af arbejdet.
De 14 borgmestre skriver derfor blandt andet: "Omegnskommunerne og Frederiksberg mener under ingen omstændigheder, at det er rimeligt at pålægge ledningsejere at betale for omlægning af ledninger i søterritoriet. I praksis vil det betyde, at borgerne i omegnskommunerne og Frederiksberg pålægges en regning for en byudvikling i København, som de ingen lod og del har i."
De 14 borgmestre, der har underskrevet brevet, er fra Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.