142.000 tomme boliger - og det stiger i yderkommuner

142.000 boliger står tomme i Danmark, og de bør rives ned, hvis ingen flytter ind i dem. Det er de fleste enige om. Selv om der bliver færre tomme boliger for hvert år der går, er udfordringen, at der i 26 kommuner, hovedsageligt i landets yderområder, er blevet flere tomme og efterladte boliger, viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

Det er særligt ø-kommunerne samt Lemvig, Thisted, Jammerbugt, Tønder og Frederikshavn kommuner, hvor der er kommet flere tomme huse. Her står over ti pct. af boligerne tomme. I Furesø, Egedal, Greve og Køge derimod er der blevet færre tomme huse, og her er det blot under tre pct. af husene, som står tomme.

Det er typisk de lidt mere velstillede kommuner, der har ressourcer til at benytte sig af de statslige puljer, som giver tilskud til kommuner, der ønsker at rive tomme huse ned, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen til Dansk Byggeri’s nyhedsbrev, Bulletin.

Det er særligt kravet om, at kommuner, der vil have tilskud  fra landsbyfornyelsespuljen, selv skal betale 30 pct. af udgifterne til nedrivningen, der er en udfordring for de udsatte kommuner.

- Den slags krav rammer særligt kommunerne i yderområderne, som i forvejen har svært ved at få i budgettet til at hænge sammen. De kommuner, der har flest tomme boliger og dermed størst behov for hjælp, er også dem, der har sværest ved at finde penge til at gøre noget ved problemet, siger Maria Schougaard Berntsen.

Svært for yderkommunerne
I yderkommunerne står i gennemsnit 9,3 pct. af husene tomme, mens det kun gælder for 3,6 pct. og 4,5 pct. i henholdsvis hovedstadsområdet og de resterende kommuner.

Dansk Byggeris analyse viser blandt andet, at i perioden 2010-2016 er antallet af tomme boliger steget med 3.355 boliger i yderkommunerne, mens antallet på landsplan er faldet.

Yderkommunerne har dog oplevet en mindre nedgang i antallet af tomme boliger siden 2014, hvor antallet af tomme boliger toppede. Nedgangen er en indikation af, at landsbyfornyelsespuljen har virket efter hensigten.

Udfordret af reglerne
Nedrivningspuljen og landsbyfornyelsespuljen har været medvirkende til at reducere antallet af tomme boliger, men kommunerne har svært ved at nedrive strategisk, da de er udfordret af puljestrukturen.

I 2010 blev nedrivningspuljen oprettet som det redskab, der skulle hjælpe kommunerne med at få ryddet op i de forladte huse. Efter to år stoppede nedrivningspuljen og i 2014 kom landbyfornyelsespuljen med samme formål. Efter et halvt års pause fortsætter puljen nu frem til 2020, hvor der er en årlig pulje på 55,7 mio. kr., som kommunerne kan søge om at få del i.

Men Dansk Byggeris analyse viser klart, at det stadig halter i yderkommunerne med at få bugt på de tomme boliger på trods nedrivningspuljen og landsbyfornyelsespuljen.

Følgende 25 kommuner klassificeres som yderkommuner:
Bornholm, Guldborgsund, Lolland, Odsherred, Slagelse, Vordingborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Norddjurs, Samsø, Skive, Struer, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø, Thisted og Vesthimmerlands Kommune.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og Dansk Byggeri.

Kommuner med flest tomme boliger (andel af det samlede antal boliger i kommunen):

• Samsø: 32,6 pct.
• Læsø: 32,2 pct.
• Ærø: 26,2 pct.
• Langeland: 25,8 pct.
• Lolland: 13,6 pct.
• Tønder: 12,8 pct.
• Lemvig: 12,1 pct.
• Frederikshavn: 11,8 pct.

Kommuner med færrest tomme boliger (andel af det samlede antal boliger i kommunen):

• Ishøj: 1,7 pct.
• Brøndby: 1,8 pct.
• Tårnby, Hvidovre, Egedal: 2,1 pct.
• Ballerup: 2,2 pct.

Se Dansk Byggeris analyse og antallet af tomme boliger i alle landets kommuner her.