FREDERICIA: Organisk affald skal fremover udnyttes til fremstilling af biogas i Fredericia, og samtidig skal lokale virksomheder gennem innovationsforløb motiveres til at udvikle cirkulære løsninger. Kommunen har netop fået tilsagn om i alt 15 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, der investerer i at skabe bæredygtig, grøn byudvikling, oplyser Erhvervsstyrelsen.
Fredericia Kommune arbejder med bæredygtig byudvikling på flere fronter og har allerede lavet en helhedsorienteret strategi, der udstikker rammerne for den fremtidige byudvikling. EU-midlerne skal bruges til at iværksætte konkrete dele strategien, mens kommunen selv står for at finansiere de øvrige aktiviteter.
De to kommende EU-medfinansierede indsatser vil i praksis blandt andet indebære test af nye teknologier til at energieffektivisere Fredericias spildevandsanlæg vha. SMART-data i et samarbejde med Aalborg Universitet. Derudover er Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og Energi A/S og Syddansk Universitet gået sammen om at teste metoder og teknologier, hvor organisk affald fra fx husholdninger omdannes til biogas. Lokale SMV’er vil blive inviteret til at deltage i innovationsforløb med videninstitutioner med henblik på at udvikle nye grønne løsninger og teknologier.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.