dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

15 nye vejprojekter fra Land & By-puljen sættes i gang

Mere end 500 millioner kroner udmøntes i regi af Infrastrukturplan 2035 til mindre vejprojekter, der skal sikre fremkommelighed og forbedre trafiksikkerheden.

Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at lave en pulje på 3,5 milliarder kroner, der løbende kan udmøntes til mindre vejprojekter, som bidrager til bedre sammenhæng mellem land og by. Nu er årets projekter udvalgt, oplyser Transportministeriet.

Der udmøntes hvert efterår midler fra puljen, og i år er der udmøntet 513,1 millioner kroner. Det er både projekter, som Vejdirektoratet indstiller og øvrige forslag.

Prioriteringen af projekterne baseres på forskellige parametre, blandt andet registrering af trængsel, barriereeffekter, trafikuheld og uhensigtsmæssig trafikantadfærd. Derudover prioriteres projekter, der understøtter mobilitet mellem land og by og sammenhængen mellem stats- og kommuneveje.

Projekterne der sættes i gang er:

*    Ombygning af rundkørsel til signalreguleret F-kryds ved Aalborgvej/Nordre Ringvej, Viborg 
*    Udvidelse af rundkørsel ved Drøwten, Struer 
*    Rundkørsel ved Mariagervej i Randers 
*    Etablering af to shunts ved Skødstrup TSA 16, Djurslandmotorvejen 
*    Udvidelse af frakørselsramper ved Lystrup, TSA 18 Djursland 
*    Årslev, TSA 11, Østlig rampekryds 
*    Krydsombygning Volderslev 
*    Sydmotorvejen - Krydsombygning ved TSA 33 Lellinge 
*    Klimasikring af Guldborgsundtunnelen 
*    Samkørselspladser ved Randers 
*    Fordyrelse af Hillerødmotorvejens forlængelse som følge af Udvidelse af Overdrevsvejen 
*    Rute 15, 2+1 vej mellem Langerdalvej og Røgind 
*    Østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke
*    Lokalvej i Jyderup
*    Mulighed for etablering af omkoblingspladser ved Odense og i Trekantsområdet 

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/15-nye-vejprojekter-fra-land-by-puljen-saettes-i-gang

GDPR