- Det er som en snebold, der ruller sig større. I undersøgelser siger borgerne, at de gerne vil sortere affaldet mere, og nu ser vi, at det også holder i virkeligheden: Der kommer mere og mere affald ind til genbrug i de kommuner, der har indført ny affaldssortering, og borgerne sorterer det endda i stadig bedre kvalitet, siger bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen (S) om Vestforbrændings ambitioner på genbrugsområdet.
15 af Vestforbrændings 19 ejerkommuner har indført - eller er ved at introducere - sortering af de såkaldte tørre fraktioner: Plast, glas og papir i hjemmet.
Systemerne bygger på kildesortering i hjemmet. Det giver mere affald til genbrug, som bliver bedre sorteret. Dermed bliver indtægten fra ressourcerne i affald større, og det er med til at betale ordningen.
- Regeringens mål i Ressourcestrategien giver os medvind i arbejdet. Kommunerne er rigtig godt i gang, og vi regner med at kunne hente 100.000 tons ud til genbrug fra dagrenovationen over de kommende år. Stordriften i et fællesskab som Vestforbrænding gør det muligt at skabe rationelle og rentable systemer, der er ambitiøse på miljømålene uden at blive meget dyre, siger Ole Bondo Christensen.
First movers blandt Vestforbrænding ejerkommuner har allerede velfungerende ordninger i gang i husstandene. De fleste andre kommuner har besluttet at søsætte ordninger i 2014 eller 2015, og de vil hurtigt komme langt ved at udnytte erfaringerne fra dem, der er i gang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.