
ASSENS: Assens Kommune er i fuld gang med at skabe et vådområde, så den smalle, snorlige Haarby Å får sine slyngninger tilbage og bliver op til fem meter bred, oplyser kommunen. Ideen opstod i det daværende Fyns Amt for 16 år siden, og gennemførs nu i 2014.
Kommunens projektleder, vandløbsmedarbejder Jesper Kirkegård, kalder det 'knaldgodt' at slynge åen, som blev rettet ud for over 200 år siden, og igen sætte det tørlagte område delvist under vand:
- Jo mere vand i området, jo mere kvælstof forsvinder, og jo mindre kvælstof ledes via Haarby Å ud i Helnæs Bugt, forklarer han.
Vådområdet bliver 32 hektar stort og vil spare bugten for cirka fire ton kvælstof om året. Samtidig vil det fungere som en slags svamp, når der falder rigtig meget regn, så risikoen for vand i kældrene i Haarby bliver mindre.
16 år gammelt projekt
Ideen til vådområdet blev fostret af det gamle Fyns Amt i 1998, men der kom først skub i projektet, da det blev overtaget af Assens Kommune. Jesper Kirkegaard fik sagen i 2010, og han kom i god snak med de 16 lodsejere omkring åen. Én var bekymret for sin fiskeret, en anden for sin skov og alle ville de naturligvis gerne sikre sig, at vandet ikke breder sig ud over det planlagte vådområde.
- Men det er kommunens ansvar, og det bør ikke ske. Hvis det alligevel sker, må vi tilrette projektet, siger Jesper Kirkegaard. Han konstaterer glad, at alle de 16 lodsejere, der har været involveret, i dag er tilfredse, også med det økonomiske - prisen for jord, de har mistet eller erstatning for driftstab.
• Det nyt vådområde etableres lige nord for Haarby. Det bliver på 32 hektar.
• Haarby Å genslynges på en strækning på 1,2 km.
• To nye søer etableres, to eksisterende udvides.
• Kvælstofudledningen til Helnæs Bugt reduceres med 4 ton om året.
• Projektet er budgetteret til ca. 3 mio. kr., heraf refunderer staten ca. 2 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.