HOVEDSTADEN / RUDERSDAL: Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune er gået sammen med tre private udbydere af delemobilitet om at etablere seks trafikknudepunkter i Rudersdal. Tanken er, at man skal kunne skifte fra f.eks. bus og tog til forskellige delekøretøjer såsom elcykler, elløbehjul og elbiler.
De op mod 200 delekøretøjer skal stilles til rådighed for borgere og virksomheder til næste sommer.
Projektet skal styrke den kollektive trafik og undersøge forretningspotentialet i at stille delekøretøjer til rådighed uden for København. Projektet har fået et tilskud på 10 mio. kr. fra EU’s Horizon Europe støtteprogram.
I de største byer i Danmark er der allerede flere firmaer, som udbyder delekøretøjer. Det nye i dette projekt er at undersøge, hvad der skal til for, at delekøretøjer også kan blive en del af hverdagen uden for København.
Danmarks Tekniske Universitet står for at evaluere projektet og indsamle viden, som regionen kan bruge til at udbrede konceptet i samarbejde med flere kommuner i hovedstadsområdet.
Udover projektet i Rudersdal bliver der også lavet projekter med delemobilitet og trafikknudepunkter i forstæder til Amsterdam, München og Torino. Den samlede EU-støtte fra Horizon Europa til de forskellige projekter er på hele 75,7 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.