
Regeringen er klar med hjælp til de danske øboer. I det nylig fremlagte finanslovsudspil afsættes der 200 millioner kroner til billigere erhvervstransport, momsfradrag for hotelovernatninger samt udvidet befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner.
Udspillet hilses velkomment af Landdistrikternes Fællesråd, men formand Steffen Damsgaard mener ikke, at initiativet kan stå alene. Erhvervslivet omfatter nemlig ikke turismen, som ellers er en af øernes primære indtægtskilder.
- Turisme er jo netop et vigtigt erhverv for vores øer, og derfor ville det for alvor have gjort en forskel, hvis de også var omfattet af det her tiltag, siger han.
I dag koster det eksempelvis en familie i bil mellem 1200 og 1600 kroner at tage turen over Kattegat til Læsø, og det er med til at skabe en barriere, der er svær for øerne at forcere. Sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer har Landdistrikternes Fællesråd flere gange forsøgt at gøre opmærksom på det, som Steffen Damsgaard kalder en ‘betalingsring' rundt om øerne.
- Når vi taler om færgedriften til øerne, så har vi haft et ønske om, at man ville taksere sejlruten med de samme omkostninger, som hvis det var vejtransport. Det vil betyde, at det bliver en lille smule dyrere for øboerne, men samtidig meget billigere for turisterne, siger han.
Abonnenter på Avisen Kommunen kan læse hele artiklen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.