2018 vil sætte rekord: Højeste antal guldbryllupper nogensinde

Nogle ægteskaber holder længere end andre. I 2018 vil 14.500 ægtepar kunne fejre guldbryllup. Tallet er beregnet ud fra antallet af ægtepar, der boede sammen 1. januar 2018, som havde været gift i 49 år. Antallet af guldbryllupspar er steget jævnt de sidste to årtier, og i 2018 er det, det højeste antal ægtepar nogensinde, der runder 50 års ægteskab.

Det er dyrt at blive gift, men ej heller billigt at blive skilt – og der er gang i begge dele i 2017. Antallet af skilsmisser var 15.300 i 2017, hvilket er et fald på 11 pct. i forhold til året før. 1. juli 2013 blev det muligt at blive skilt uden forudgående separationsperiode, hvilket faldt sammen med en markant stigning i antal skilsmisser i 2013 og 2014. Antallet af skilsmisser i 2017 er det laveste siden 2012 og på niveau med årene før ændringen i 2013. I 2017 valgte 3 pct. flere par at blive viet end året før. I alt blev 31.800 par viet.

Det er et faktum, at de ældre vil fylde mere i fremtiden. Det skyldes især at middellevetiden i disse år er konstant stigende – især for mænd. Det sætter naturligvis både vores offentlige udgifter og pensionssystemet under pres.

Middellevetiden stiger fortsat og er nu 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,14 år for mændene og 0,03 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden.

Middellevetiden dækker over geografiske forskelle. Både blandt mænd og kvinder findes den højeste middellevetid i Nordsjælland med hhv. 80,4 år for mændene og 83,8 år for kvinderne. Det er også for begge køns vedkommende København, som har den laveste middellevetid med 77,2 år for mændene og 81,6 år for kvinderne.

Det at flytte flere sammen på kryds og tværs på den samme adresse, er i disse år tiltagende, men den traditionelle familie med to voksne, er stadig det dominerende.

Antallet af husstande med mere end en familie er steget med 44 pct. de seneste ti år. I 2008 var der 160.000 husstande med mere end én familie, mens der var 231.000 i 2018. I 2008 udgjorde flerfamiliehusstandene 6,3 pct. af husstandene, mens de ti år senere udgør 8,6 pct. Andelen af voksne, der bor i en flerfamiliehusstand, er de seneste ti år steget fra 11 pct. til 15 pct. af alle voksne.

Tofamiliehusstande udgør 73 pct. af flerfamiliehusstandene, mens trefamiliehus-stande udgør 19 pct. i 2018. 63 pct. af voksne i flerfamiliehusstande bor i tofamiliehusstande, mens 78 pct. af børn i flerfamiliehusstande bor i tofamiliehusstande. Antallet af tofamiliehusstande er steget med 35 pct. de seneste ti år, mens husstande med flere end to familier er steget med 78 pct.

Man skal dog være opmærksom på, at mange kollektiver og bofællesskaber ikke indgår i denne opgørelse, da hver familie i disse ofte har hver sin adresse i form af fx eget husnummer eller husbogstav. Tilsvarende gælder også, hvor forældre og børn bor i tofamiliehuse mv., hvor man i praksis er tilmeldt to adskilte adresser.

Fremgang
Efter en lille afmatning midt i året 2017 ser det ud til, at dansk økonomi igen her sidst på året er tilbage i relativ god form. BNP-indikatoren peger nemlig på en realvækst på 0,9 pct. i 4. kvartal sammenlignet med 3. kvartal 2017. Fremgangen ses bredt i økonomien, hvor især industri og transport bidrager til den positive vækst.

Industriens produktion slutter i 2017 på et højt niveau, men stadig under det ekstraordinært høje niveau der blev set i slutningen af 2016. Udenrigshandlen med tjenester viser også en pæn fremgang inden for søtransport, der bliver yderligere forstærket, når der korrigeres for den negative prisudvikling, der er observeret hen over 4. kvartal.

Derudover kan det fremhæves, at beskæftigelsesindikatorer for byggeriet viser en stærk fremgang i branchen. Inden for private servicebrancher bidrager erhvervsservice og handel i mindre omfang til den positive vækst, hvilket også afspejles i detailomsætningsindekset.

Det skal dog bemærkes, at der i sagens natur er en vis statistisk usikkerhed knyttet til disse foreløbige skøn.

Det går godt
En af de mest følsomme konjunkturspejlinger er byggebranchen. Og meldingen er, at her går det fantastisk godt, da byggeaktiviteten steg igennem 2017. For såvel det samlede fuldførte etageareal og det samlede fuldførte boligbyggeri (antal boliger) steg aktiviteten fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 markant. For det samlede fuldførte etageareal var stigningen på 21 pct. i antal m2. For antal boliger var stigningen 16 pct.

Beskæftigelsen steg med 6.100 personer i forhold til samme kvartal året før, hvilket er en fremgang på 3,7 pct. Fordelt på arbejdets art er stigningen størst i anlægsarbejde med 6,7 pct. efterfulgt af nybyggeri med 4,9 pct. Andet arbejde var den eneste arbejdsart med et fald på 300 personer, hvilket svarer til 4,7 pct.

Forbrugerpriserne holdes stadig i ave. I september 2017 toppede de årlige forbrugerprisstigninger på 1,6 pct. Siden har årsstigningerne været aftagende, hvilket hænger sammen med lavere prisstigninger på både varer og tjenester. I januar 2018 er priserne på varer ligefrem faldet med 0,7 pct. over det seneste år. Især er priserne på beklædning og fodtøj, boligudstyr og husholdningstjenester samt varer og tjenester inden for fritid og kultur er faldet i det seneste år.

De lave forbrugsprisstigninger bliver givetvis udfordret af, at priserne på danske og importerede varer er begyndt at stige. I tremånedersperioden november 2017 - januar 2018 er priserne på danskproducerede varer steget med 1,5 pct. i forhold til de foregående tre måneder august-oktober 2017. I samme periode er priserne på importerede varer steget med 0,9 pct. Over det seneste år er priserne på danskproducerede varer steget med 1,4 pct., mens priserne på importerede varer er steget med 0,2 pct.

For både producentprisindekset og importprisindekset skyldes stigningen overvejende stigende priser i råstofindvinding på hhv. 13,5 pct. og 12,6 pct. Sammenlignet med importprisindekset udgør råstofindvinding en større andel af producentprisindekset. Råstofindvinding udgør knap 9 pct. af det samlede producentprisindeks, men udgør kun godt 3 pct. af importprisindekset. Derfor har udviklingen i råstofindvinding større effekt på producentprisindekset og derved ses en større stigning i det samlede producentprisindeks.

 

 

Mere flyvning
Vi rejser som aldrig før. Det betyder også, at vi flyver meget mere end tidligere. Til gengæld er det blevet lidt mere bøvlet kun at flyve indenrigs.

Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2017 til 17,5 mio., hvilket var 176.000 eller 1 pct. flere end i 2016. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Stigningen skyldes en stigning i den internationale rutetrafik på 273.000 passagerer eller 2 pct. i perioden. Der var især fremgang for den internationale rutetrafik i Billund og Aalborg med hhv. 203.000 og 24.000 flere passagerer, svarende til stigninger på 20 og 13 pct. Den nationale rutetrafik faldt i alt med 53.000 eller 3 pct.

Københavns Lufthavn havde 14,6 mio. passagerer i 2017, hvilket er en stigning på 66.000 passagerer eller uændret i pct. i forhold til 2016. Københavns Lufthavn havde 83 pct. af alle flypassagerafgange i Danmark i 2017. Billund Lufthavn, som er den næstmest besøgte lufthavn i Danmark, havde i 2017 1,7 mio. passagerer, svarende til en stigning på 142.000 eller 9 pct. i forhold til året før. Stigningen er sket i den internationale rutetrafik.
I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 5.000 eller 1 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 6.000 eller 3 pct. færre passagerer i 2017 i forhold til 2016. Øvrige lufthavne havde 21.000 eller 7 pct. færre passagerer i 2017 sammenlignet med 2016.

 

Preben Etwil, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'