Passagerer har betalt for mange penge for at køre med bussen, når de har brugt deres rejsekort. Siden 2012 har mindst 23.000 betalt for meget, erkender trafikselskabet Movia, som vil give pengene tilbage. Det skriver tv2.dk.
- Jeg kan ikke beklage det nok. Men jeg vil også sige, at det er en tiendedel promille af de rejser, der er blevet gennemført. Jeg skal ikke negligere problemet, men det er derfor, vi ikke har opdaget problemet før nu, siger centerchef Søren Englund, Movia.
Fejlen er sket, når buschauffører glemmer at registrere ruten eller registrerer den forkerte rute, når de begynder deres tur. Så risikerer passagerer at betale for flere zoner, end de reelt er rejst igennem. Movia vil nu genopfriske uddannelsen af chaufførerne og lave en form for overvågning, fortæller Søren Englund.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.