Vestforbrændings ejerkommuner får i september hver en check med deres del af overskuddet fra driften af de kommunale genbrugsstationer. I år er der tale om i alt 30 millioner kroner, oplyser selskabet.
Selv om affaldssamarbejdet også de tidligere år har sendt penge tilbage til kommunerne, er der gennem tiden akkumuleret et overskud fra genbrugsstationerne. Oven i dét kommer driftsbesparelser fra de mange optimeringer, Vestforbrænding har gennemført i 2013 og 2014.
Det betaler sig for eksempel både miljømæssigt og økonomisk, at borgerne nu sorterer træ fra til genanvendelse, frem for som 'Stort brændbart'. Dertil neddeler Vestforbrændings afdeling i Frederikssund nu haveaffald fra genbrugsstationerne, inden den næringsrige løv-del går til kompostering og den energirige ved-del til forbrænding. I 2013 kom der i alt 319.000 tons affald ind på de 24 genbrugsstationer. Heraf gik ca. 230.000 tons (71,8 pct.) til genbrug.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.