Flere minivådområder, der opsamler kvælstof, er på vej på de danske marker. 308 landmænd og lodsejere får støtte til at anlægge et minivådområde. Det kan blive til en årlig reducering af mængden af kvælstof med knap 145 ton, oplyser Landbrugsstyrelsen.
I alt ansøgte 338 landmænd og lodsejere i 2019 om at etablere et minivådområde på deres jord. Den store interesse medførte, at der blev afsat 60,6 mio. kr. ekstra til ordningen i 2019, så alle ansøgninger, der lever op til kriterierne, kan få tilsagn. I alt er der givet tilsagn for ca. 160 mio. kr. for 2019.
Fødevareministeren kom i december med en række tiltag, som gør kontrollen med minivådområderne mere fleksibel, for at sikre en smidigere kontrol.
Mere fleksibel kontrol
Den nye kontrol kommer efter, at de første erfaringer med kontrollen af minivådområder fra 2018-runden viste en række uhensigtsmæssigheder, som gjorde det svært for landmanden at rette op på for eksempel små fejl i deres ansøgninger.
- Jeg har gjort kontrollen med minivådområder mere fleksibel, så landmændene ikke skal frygte, at de ikke får støtte på grund af småting, som ikke har betydning for miljøeffekten, siger Mogens Jensen.
I 2020 er der afsat 120 mio. kr. til ordningen om minivådområder, og ansøgningsrunden lukkede den 28. august.
- Et minivådområde er et konstruereret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor.
- Det primære formål med minivådområderne er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen til det omkringliggende vandmiljø.
- Som en ekstra effekt reducerer minivådområder også fosfor.
- Det er frivilligt, om en landmand vil anlægge et minivådområde.
- Landmænd får 100 pct. i tilskud til etableringen via Landdistriktsprogrammet med EU-midler og kan derudover søge om kompensation for udtagning af areal og vedligeholdelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.