Med 77 mio. kr. i støtte fra MUDP er 36 store og små miljøprojekter nu klar til at udvikle innovative miljøteknologiske løsninger på nogle af samfundets miljø- og klimaudfordringer, lyder det fra Miljøministeriet.
Klimavenlig beton, teknologi som gør det muligt at genbruge blandingstekstiler, en drone, som kan sniffe sig frem til utilsigtede udslip af klimagasser og en sejlende miljøpram, der opsamler olieforurening langt mere effektivt end de hidtil kendte metoder.
Det er blot et lille udpluk af indholdet i 36 nye udviklingsprojekter, som bestyrelsen for Miljøministeriets miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, MUDP, netop har besluttet at støtte.
Virksomhederne bag projekterne spænder fra små start-ups til store virksomheder. Nogle projekter understøtter udviklingen af en cirkulær økonomi via recirkulering af materialer og miljøfarlige stoffer, andre vil gøre byggeriet mere bæredygtigt, og mange af projekterne kan reducere klimabelastningen fra produktion og forbrug.
De 36 projekter er udvalgt mellem i alt 134 ansøgere, som tilsammen har søgt om ca. 279 millioner kroner.
Læs mere om de nye MUDP-projekter her.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.