dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

42 meter høj antennemast skal ned - Middelfart erkender fejl

KORT NYT4. DEC 2023 6.40

MIDDELFART: Planklagenævnet har kendt byggetilladelsen til en 42 meter høj antennemast i Middelfart Kommune ulovlig, og derfor har kommunen nu udstedt påbud om, at masten skal pilles ned igen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Kommunen gav i begyndelsen af 2021 et firma landzonetilladelse til at opføre masten, der bruges til at fjernaflæse fx el, vand og varme. Senere blev man opmærksom på, at masten ligger i et område omfattet af en lokalplan, som i stedet kræver byggetilladelse. Den gav man, men den er nu kendt ugyldig i planklagenævnet, fordi lokalplanen ikke giver lov til at dispensere for den høje mast.  

Teknik- og miljødirektør Christina Føns erkender ifølge avisen, at forvaltningen har begået fejl - oprindeligt måske fordi masten er opført lige i kanten af det lokalplanlagte område. Eneste resterende mulighed var nu at lovliggøre masten ved at lave en helt ny lokalplan, men det har teknisk udvalg sagt nej til. Derfor skal den pilles ned. Det er ifølge avisen endnu uvist, om firmaet vil kræve erstatning af kommunen.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.