dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

43 kommuner: LAG-midler virker på vækst

Sammen med Landdistrikternes Fællesråd arbejder de på at udvide midlerne i den kommende programperiode for 2014-2020

Sådan lyder budskabet til regeringen i et åbent brev fra Landdistrikternes Fællesråd og 43 kommuner. Brevet er sendt til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov (S), og ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).

Med brevet vil Landdistrikternes Fællesråd og de 43 kommuner i tide gøre regeringen opmærksom på de Lokale Aktions Gruppers (LAG) store betydning ude i landdistrikterne samt lægge op til, at man udvider midlerne i den kommende programperiode for 2014-2020.

Der er p.t. fuld gang i planlægningen af programindholdet for LAG'en for programperioden 2014-2020, men man kender endnu ikke de økonomiske forhold.

- De Lokale Aktions Grupper er en enorm succes. LAG-midlerne er et rigtig godt redskab til at skabe vækst og kickstarte udviklingen i landdistrikterne. Derfor er det ekstremt vigtigt, at regeringen sørger for, at der kommer tilstrækkelige midler til LAG-programmet 2014-2020, udtaler Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi er enormt glade for, at så mange borgmestre og kommuner har valgt at være medafsendere af brevet. Det beviser sagens vigtighed, og at LAG-ordningen virkelig har stor betydning for vores landdistrikter.

Visse dele af LAG-programmet administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, men om der kommer midler til LAG-programmet, er en sag, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derfor er brevet sendt til begge ministre.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/43-kommuner-lag-midler-virker-paa-vaekst

GDPR