dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

44 kommuner kan overføre anlægslån til 2013

Lånene – der har en værdi på 0,8 mia. kr. – vedrører 219 konkrete anlægsprojekter blandt andet til renovering og forbedring af folkeskoler
11. APR 2013 14.37

44 kommuner har siden december 2012 søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om overførsel af lånetilsagn til 2013 fra tidligere år. Kun 8 anlægsprojekter i tre kommuner er meddelt afslag, da det vurderes, at projekterne slet ikke er kommet i gang.

Det betyder, at stort set alle planlagte anlægsinitiativer i landets kommuner i 2012 kan gennemføres – selv om pengene ikke er blevet brugt i 2012. Eksempelvis kan aktiviteter i Kerteminde Kommune med etablering af ny storbørnehave i Langeskov fortsætte. Det samme kan renoveringen af Rask Mølle Skole i Hedensted Kommune og arbejdet med en ny daginstitution i Bækmarksbro i Lemvig Kommune.

- Kommunerne har allerede udvist stort ansvar for og vilje til at investere og forbedre lokale skoler, børnehaver, plejehjem, idrætshaller og veje. De prioriterer effektivt og har bremset udviklingen i driftsudgifterne. Samtidig har regeringen allerede givet kommunerne mulighed for at skrue op for anlægsudgifterne med 2 mia. kr. i 2013 i forhold til budgettet. Jeg vil gerne kvittere for den lokale prioritering ved at understøtte, at 219 kommunale anlægsaktiviteter kan komme helt i mål i 2013 – til gavn for både borgere og for den lokale beskæftigelse, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/44-kommuner-kan-overfoere-anlaegslaan-til-2013

GDPR