AALBORG: Når World Firefighters Games bliver afholdt for 14. gang i 2020, sker det med Aalborg som ramme. I perioden 22.-29. august 2020 forventer Aalborg Events og World Firefighters Games WA Inc, at omkring 5.000 brandmænd og 1.500 ledsagere fra hele verden vil tage til Aalborg for at dyste i 41 discipliner, oplyser Aalborg Kommune
Der vil både være helt regulære, familiære idrætsgrene som fodbold, tennis samt badminton og publikumsvenlige discipliner, der tager udgangspunkt i brandmændenes profession som fx Toughest Firefighter Alive, der rummer fire discipliner: løb med brandslange, forhindringsbane, håndtering af stiger på tårn og trappeløb.
Deltagerne skal bo på Aalborgs hoteller og spise på byens restauranter, mens legene står på. I et eller andet omfang vil indkvartering også finde sted uden for kommunegrænsen, da Aalborgs hoteller ikke kan huse alle deltagerne, der både er professionelle, deltids- såvel som frivillige brandmænd.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.