Mens antallet af butikker i Danmark er faldet markant siden 2008 – fra over 20.000 udvalgsvarebutikker til under 18.000 i 2022 – skyder regeringen og EU’s Regionalfond nu gang i en ny indsats for at styrke bymidter i mindre byer.
I alt 142 mio. kr. er afsat frem til 2029, og første runde på knap 50 mio. kr. er netop fordelt, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Puljen er målrettet byer med 4.000–20.000 indbyggere og skal hjælpe med at imødegå butikslukninger, faldende kundestrømme og tomme byrum.
Ud af første runde er fem projekter blevet udvalgt til at modtage støtte til fysisk omstilling, bysamarbejde og erhvervsudvikling. De dækker bymidterne i:
- Sorø (9,9 mio. kr.): Fysisk omdannelse af torv og handelsgade, styrket samarbejde mellem erhverv og kommune samt kompetenceudvikling for lokale virksomheder.
- Kalundborg (6,9 mio. kr.): Klimasikrede og multifunktionelle byrum, kompetenceforløb for erhvervslivet og oprettelse af privat-offentligt bysamarbejde.
- Hedensted og Juelsminde (5,2 mio. kr.): Ny bypark og restaurantgade i Hedensted samt kompetenceudvikling i begge byer.
- Aars (4 mio. kr.): Omdannelse af hovedgade til oplevelsesmiljø, opkvalificering i detailhandlen og ny strategi for byens ejendomme og rum.
- Fynsk samarbejdsprojekt (20 mio. kr.): Indsatser i 7 byer – Faaborg, Årslev, Assens, Kerteminde, Nyborg, Ringe og Rudkøbing – med fokus på tilgængelig turisme og bæredygtig erhvervsudvikling.
- Herudover får fire byer støtte til langsigtet planlægning og bysamarbejde: Høng, Frederiksværk, Jyderup og Grenaa.
Støtten kan bruges til fysiske omdannelser – fx omlægning af gågader, etablering af byparker og klimasikring – men også til at styrke det lokale erhvervsliv gennem nye samarbejder og forretningsmodeller. Flere projekter involverer opkvalificering af medarbejdere i små og mellemstore virksomheder.
Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling – nedsat af erhvervsministeren – som består af borgmestre, planlæggere, branchefolk og fagforeninger.
De resterende ca. 92 mio. kr. forventes udmeldt senere i 2025.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.