dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

51 midt- og nordjyske broer for lave til el-tog

KORT NYT
5. OKT 2016 9.34

El-tog er fremtiden, og derfor har Banedanmark i detaljer undersøgt 51 broer på strækningen mellem Aarhus og Aalborg med henblik på at vurdere, hvad man stiller op med dem, når banen skal gøres elektrisk. De 51 broer er så lave, at Banedanmark er nødt til enten at hæve dem, nedlægge dem eller sænke sporet under dem for at få plads til køreledningerne, skriver Århus Stiftstidende.

Problemerne med de 51 broer fremgår af den VVM-vurdering af elektrificeringen fra Aarhus H til Lindholm, som Banedanmark har sendt i offentlig høring. Den suverænt største udfordring ligger i Brabrand ved Aarhus, hvor Silkeborgvej er ført over jernbanen på en for lav bro. Her kører ca. 17.000 biler i døgnet.

Jernbanestrækningen mellem Aarhus og Hobro blev anlagt i 1860'erne, og det gør den så gammel, at Banedanmark betragter den som utidssvarende. På grund af mange skarpe kurver, overkørsler og skinnernes generelle tilstand tager det i dag 1 time og 21 minutter at rejse mellem Aarhus og Aalborg. Derfor er det en del af planen at oprette og modernisere strækningen, så rejsetiden kommer ned på en time.

pv

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/51-midt-og-nordjyske-broer-for-lave-til-el-tog

GDPR