dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

55 huse overtaget af staten, før linjeføringer er lagt fast

Tidligst om ni år vil højhastighedstog køre i Danmark, men staten har allerede været på opkøb
13. FEB 2017 9.29

Endnu inden linjeføringen af ny jernbane er lagt fast, har staten overtaget 55 ejendomme, og flere beboere ønsker at komme af med deres usælgelige huse. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Stribevis af beboere har allerede nu bedt staten om at overtage deres ejendom, fordi den kan komme til at ligge i vejen for de nye togskinner, der tidligst om ni år skal sikre højhastighedstog mellem landets største byer. På Fyn er 37 ejendomme indtil nu overtaget af staten og ved Vejle Fjord 18 ejendomme.

Højst usædvanligt har staten købt ejendommene, før linjeføringen af jernbanen er lagt fast. På Fyn er tre linjeføringer i spil henholdsvis syd og nord for motorvejen mellem Blommenslyst vest for Odense og Kauslunde øst for Middelfart. Staten kommer dermed til at eje en række ejendomme, som ikke vil blive berørt af jernbanen.

Uvished
Den pris vil den socialdemokratiske transportordfører Rasmus Prehn gerne betale.

- Vi har valgt at opføre os anstændigt og tage hensyn til de menneskeskæbner, der altid er, når store infrastrukturprojekter lægger beslag på folks ejendom, skaber usikkerhed eller gør huse usælgelige i en periode, siger han.

Den samlede pris for de overtagne ejendomme er 134 mio. kr., og Vejdirektoratet får fortsat henvendelser fra beboere, der ønsker at komme af med deres ejendom.

 

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/55-huse-overtaget-af-staten-for-linjeforinger-er-lagt-fast

GDPR