dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

57 kommuner må låne 1,5 mia. kr. til skoler, veje og it

Borgerne i 57 kommuner kan nu se frem til at få bl.a. en ny skole eller et nyt sundhedshus og få moderniseret biblioteket og plejehjemmet

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann giver 57 kommuner mulighed for at låne i alt 1,5 mia. kr. i 2016. Med lånene kan kommunerne nu sætte gang i mere end 490 forskellige projekter og aktiviteter. Bl.a. til renovering af daginstitutioner, skoler, veje og til velfærdsteknologi, digitalisering og it. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Samtidig skal lånene styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) siger:
- Når kommunerne nu får lov til at låne 1,5 milliarder kroner til næste år, så får det helt konkret positiv betydning for borgerne i de enkelte kommuner. De får bedre skoler og veje, og de får moderniserede biblioteker og plejehjem. Det er godt, for det er velfærd, der kan mærkes. Flere af projekterne medfører fremtidige besparelser for kommunerne, ligesom projekterne kan være med til at skabe lokale arbejdspladser til gavn for især de kommuner, som står over for økonomiske og demografiske udfordringer.

Fakta: Fordeling af fire lånepuljer for 2016 til kommunerne
27 kommuner meddeles lånedispensation til 47 konkrete projekter med effektiviseringspotentiale. Anlægsinvesteringerne omfatter bl.a. velfærdsteknologi og digitalisering, opførelse og renovering af bygninger i forbindelse med strukturtilpasning på daginstitutions-, folkeskole- og ældreomraådet, etablering af selvbetjening på biblioteker, samt nedbringelse af ejendomsportefølje vedr. kommunale bygninger. I alt 200 mio. kr.

30 kommuner meddeles lånedispensation til 273 større strukturelle investeringer inden for bl.a. ældre- og sundhedsområdet, området for undervisning og kultur samt sociale opgaver og beskæftigelse. Anlægsinvesteringerne omfatter bl.a. renovering og etablering af folkeskoler, dagsinstitutioner og ældrecentre, ombygning og renovering af biblioteker og kulturhuse samt etablering og renovering af sundhedshuse, idrætsfaciliteter og svømmehaller. I alt 600 mio. kr.

23 kommuner meddeles lånedispensation på det ordinære anlægsområde vedr. 170 anlægsprojekter. Anlægsprojekterne omfatter bl.a. renovering af ejendomme, byområder og infrastruktur, forbedring af trafiksikkerheden, samt digitalisering. I alt 200 mio. kr.

32 kommuner meddeles lånedispensation til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. I alt 500 mio. kr.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/57-kommuner-maa-laane-1-5-mia-kr-til-skoler-veje-og-it

GDPR