
KØBENHAVN: Næsten tre ud af fire kommuner har betalt for lidt til spildevandsselskaberne for at komme af med regnvand på de kommunale veje. Det viser afgørelser fra Forsyningssekretariatet. For perioden 2007-2010 har Forsyningssekretariatet afgjort, at 71 kommuner tilsammen har betalt cirka 300 millioner kroner for lidt til spildevandsselskaberne.
41 af kommunerne har valgt at betale de manglende vejbidrag til de enkelte spildevandsselskaber. De resterende 30 kommuner vil få trukket op til 60 pct. af beløbet i tilskuddet fra staten til kommunerne.
Kommunerne fastsætter selv størrelsen af det såkaldte vejbidrag, som de betaler til spildevandsselskaberne. Vejbidraget skal afspejle omkostningerne ved at aflede vand fra kommunens veje til kloakkerne. Dog kan vejbidraget højst udgøre otte procent af anlægsudgifterne til kloakkerne.
bi
Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at vejbidragenes størrelse følger reglerne i stoploven for vand- og spildevandsforsyninger.
Tilsynet med vejbidragene fra 2007-2010 er det første, siden loven blev vedtaget.
Forsyningssekretariatet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Se de enkelte kommuners afgørelse om vejbidrag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.