
ISHØJ: Snart får fisk og planter i Køge Bugt det forhåbentlig en smule bedre.
I vandet ud for indsejlingen til Ishøj Havn har Ishøj Kommune og foreningen Køge Bugt Stenrev nemlig etableret et helt nyt, menneskeskabt stenrev kaldet "Fyrsten", som skal forbedre biodiversiteten i bugten.
Det nye stenrev ligger på ca. to meters dybt vand, er ca. 80 meter langt og 15 meter bredt og består af store sten, som er omtrent 0,5-1 meter brede.
- Stenene stammer fra forskellige steder på Sjælland, hvor vi har oprettet ”stenbanker”, som borgere og virksomheder har kunnet donere store sten til. For eksempel har Arla Foods i Ishøj doneret en del af deres store kampesten, fortæller Allan Scheller fra Køge Bugt Stenrev.
Forskere har målt fisketæthed
For at vurdere, hvor stor en forskel det nye stenrev gør for biodiversiteten i Køge Bugt, har Københavns Universitets Fiskeatlas-projekt allerede undersøgt fiskearternes tæthed i området, før stenrevet blev opført.
Lignende undersøgelser vil blive udført i fremtiden for at finde ud af, hvordan fiskene bruger stenrevet.
Udover at understøtte bugtens biodiversitet skal Fyrsten også fungere som et formidlingsrev, der kan gøre interesserede borgere klogere på Køge Bugts økosystem, og hvordan man kan passe bedre på det.
For at sikre en formidling i høj faglig kvalitet til folkeskoler og undervisningsinstitutioner vil naturvejlederne fra Ishøj Naturcenter inddrage Fyrsten i deres undervisning om Køge Bugt.
- Stenrevet vil dermed komme til at tilbyde unik se-med-fingrene-formidling til børn og unge, som nu får flere og bedre muligheder for at udforske den kystnære del af bugten med snorkler og våddragter, siger Mads Ellegaard fra Ishøj Naturcenter.
En stor del af pengene til stenrevet kommer fra Velux Fonden, som i maj 2022 gav 9,6 mio. kr. til foreningen Køge Bugt Stenrevs arbejde for at genskabe biodiversiteten i Køge Bugt. Ishøj Kommune har bevilliget 100.000 kr. til etableringen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.