dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

85 kommuner med i strategisk energiplanlægning

Fem tværkommunale projekter skal styrke energiplanlægningen i kommunerne
9. SEP 2013 15.15

Energistyrelsen har givet tilsagn til fem projekter, der skal styrke den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Projekterne får op til 50 pct. i støtte fra staten, i alt 10,5 mio. kr.

Den strategiske energiplanlægning omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning. De fem projekter, der vil løbe frem til 1. juli 2015, er:

MIDT - Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner
Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk Energiplanlægning på Fyn
Fremtidens Energiplanlægning i Hovedstadsregionen
STEPS. Strategisk Tværkommunal EnergiPlanlægning Sjælland

Alle fem støttede projekter er tværkommunale samarbejdsprojekter. Projekterne dækker både store bykommuner, øvrige bykommuner og kommuner med store landområder. På den måde vil de meget forskellige problemstillinger, som kommunerne står over for i den grønne omstilling, blive analyseret. Projekterne dækker 85 af de 98 kommuner.

Der er to ansøgningsrunder til puljen, og Energistyrelsen har nu gennemført den første ansøgningsrunde. Der er 8,5 mio. kr. til rådighed for ansøgninger i anden runde i puljen.

Fristen for indsendelse til den anden ansøgningsrunde er mandag d. 4. november 2013.

Alle har mulighed for at søge i den anden runde, også de partnerskaber, der har modtaget tilskud i første runde, hvis der søges tilskud til aktiviteter, der ikke er omfattet af det støttede projekt. Det vil også være muligt at indgå nye eller anderledes partnerskabssammensætninger til ansøgning i anden runde. Energistyrelsen ser gerne, at de kommuner, der ikke har søgt i første runde, søger i anden runde.


I energiaftalen fra marts 2012 blev der afsat en pulje på 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om energiplanlægning mellem kommuner, energiselskaber og lokale virksomheder og for at fremme samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser. Energistyrelsen og KL har efterfølgende indgået et statsligt-kommunalt partnerskab for at fremme disse samarbejdsrelationer og understøtte energiplanlægningen og den grønne omstilling ude i landet.

Energistyrelsen og KL vil påtage sig en aktiv rolle med at koordinere gennemførelsen af projekterne og løbende informere om projekterne i både 2014 og 2015.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/85-kommuner-med-i-strategisk-energiplanlaegning

GDPR