AABENRAA: Aabenraa Kommune gav i juni strakspåbud til seks familier om at forlade deres luksuslejligheder, bygget i januar, på grund af frygt for deres sikkerhed.
Frygten skyldtes, at en stikprøve fra certificeringsorganet Dancert havde afsløret fejl og mangler i de såkaldte statiske beregninger, som skal dokumentere bygningens stabilitet, skriver Ingeniøren.
Efter reglerne måtte Dancert ikke oplyse detaljer men anbefalede, at beregningerne skulle gennemgås igen. Og det fik kommunen til at skride ind uden at kende til de konkrete fejl.
- Jeg vil sige, at min retssikkerhed er krænket. Vi har betalt for at få bygget en bolig, som så bliver erklæret uegnet til beboelse, efter at vi er flyttet ind, men der bliver ikke placeret et ansvar, siger Margit Søndergaard, der ejer en af boligerne sammen med sin kæreste.
De virksomheder, der har designet og opført boligerne, mener at have dokumentation for, at sikkerheden er i orden, og anklager Aabenraa Kommune for at skyde gråspurve med kanoner. Tilbage står ejerne med ansvaret for at dokumentere, at bygningerne er sikre at bo i.
Social- og Boligstyrelsen oplyser, at styrelsen er i gang med en mindre revision af bekendtgørelsen bag den såkaldte certificeringsordning for statikere, der siden 2020 har reguleret byggesager som denne.
I den forbindelse overvejer styrelsen, "om de oplysninger, som certificeringsorganet kan videregive til kommunalbestyrelsen (...) er fyldestgørende i forhold til formålet," skriver styrelsen i et mailsvar til Ingeniøren.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.