ODENSE: På trods af at anlægsarbejdet er tæt på afsluttet, er åbningen af Odense Letbane endnu en gang udskudt. Oprindeligt skulle letbanen være åbnet i slutningen af 2020, så i september 2021. Seneste udmelding var omkring årsskiftet i år, men nu bliver det i stedet i foråret 2022, at odenseanerne kan sætte sig ind letbanetogene, oplyser Odense Letbane.
Årsagen til forsinkelsen er, at projektets spanske entreprenør, Comsa, endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra BaneDanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod BaneDanmarks anlæg. Dermed kan de påkrævede testkørsler, der skal til for at opnå sikkerhedsgodkendelse, ikke nå at blive foretaget.
- På grund af situationen har vi længe efterspurgt dialog med Comsa på partnerniveau. Det seneste møde blev afholdt den 17. november, og her stod det klart, at mulighederne for at indhente tabt terræn i tidsplanen var udtømte. Og da der fortsat ikke er opnået endelig godkendelse til at strømsætte hele letbanestrækingen, tager vi nu konsekvensen ved at meddele denne forsinkelse, siger Mogens Hagelskær, adm. direktør ved Odense Letbane.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.