
ODENSE: En 134 sider lang rapport om en mulig 2. etape af Odenses letbane blev onsdag eftermiddag præsenteret for byrådet.
Den indeholdt bl.a. de designmæssige og tekniske forhold, linjeføringen, betydning for byens mobilitet, samt økonomien i projektet og skal danne grundlag for den beslutning, som Odense Byråd senest i efteråret 2022 skal træffe om etablering af næste etape.
Find hele rapporten hos Odense Kommune.
Ifølge Fyens Stiftstidendes beregninger bliver en mulig 2. etape 290 mio. kr. dyrere end først antaget og stiger til 2,12 mia. kr. Det skyldes bl.a. de erfaringer, man har gjort sig med den første etape, som efter planen skal kører omkring årsskiftet. Den er udskudt fra først 2020 og siden fra september i år.
Byrådet besluttede i 2019 at igangsætte arbejdet med at udarbejde en VVM-undersøgelse af letbanens etape 2 og at opdatere udredningsrapporten fra 2015, og det er den, der nu er klar.
Rapportens beskrivelse af linjeføring og økonomi er delt i henholdsvis Hovedforslaget; den nordlige strækning fra Seden til Sukkerkogeriet og den fulde strækning fra Seden og helt til Odense Zoo, også kaldt Alternativet.
Hovedforslaget er kortest med 4,9 km nye skinner og ti nye stationer, mens det længere Alternativet er 7,3 km nye skinner og 14 stationer, og fælles for dem et åbning i 2030.
Anlægsudgifterne er ifølge rapporten hhv. 1,485 mia. kr. for Hovedforslaget og 2,120 mia. kr. for Alternativet.
Ifølge TV2 Fyn skal udgiften i hovedforslaget fordeles mellem Odense Kommune og staten, der skal betale henholdsvis 932 mio. kr. og 553 mio. kr. Hvis Alternativet bliver løsningen, skal udgiften fordeles på 1,310 mia. kr. til Odense Kommune og 810 mio. kr. til staten.
Kommunen vil også i dialog med Region Syddanmark om at få regionen til at bidrage til en etape to.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.