AALBORG: Aalborg Forsyning søsætter i dag et pilotprojekt med brug af genbrugsplast i ledningsnettet - i tæt samarbejde med rørvirksomheden Logstor. Ifølge selskabet bliver Storvorde og Sejlflod første sted i verden, hvor man i stor skala benytter genbrugsplast i fjernvarmenettet, oplyser forsyningsselskabet.
I knap 30 kilometer ledningsnet over de kommende to år skal fjernvarmerørenes ydre plastkappe fremstilles af 100 pct. genbrugsplast. I alt skal der bruges cirka 100 ton genbrugsplast, og ifølge Lasse P. N. Olsen (EL), bestyrelsesformand for Aalborg Forsynings energidivision, er det ambitionen, at rør med genbrugsplast skal bruges i alle fremtidige fjernvarmeprojekter.
Der er tale om en miljøbesparelse på minimum 160 ton CO2, som produktionen af 100 ton nyt plastikmateriale ellers ville udlede.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.