AALBORG: Aalborg Kommune er blevet frikendt i sagen om den seneste dødsulykke på havnen i Aalborg, hvor en 45-årig familiefar for tre år siden mistede livet, da han kørte i havnen. Det oplyser DR Nordjylland.
Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen (S) udtaler i en pressemeddelelse:
- Jeg er naturligvis glad for, at vi med dagens dom har fået bekræftet, at vi i Aalborg Kommune lever op til vores ansvar og forpligtigelse til at følge Færdselslovens anvisninger om afmærkning i havneområdet.
I Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning arbejdes der kontinuerligt med tiltag, der skal øge sikkerhedsniveauet på Aalborg Havnefront, oplyser kommunen. Der er således faste rutiner for sikkerhedsinspektioner på havnen. Med faste intervaller gennemgås sikkerheden - både på land og på vand - med henblik på at sikre, at sikkerheden på havnefronten er i top.
Advokat anbefaler at anke
Det er kæresten til den afdøde, der har sagsøgt kommunen med krav om en erstatning på lidt over 2,2 mio. kr. for tab af en forsøger.
Kærestens advokat, forsvareren Lars Künnel, siger, at han er meget overrasket. Derfor anbefaler han, at dommen bliver anket.
- Men det kan jeg naturligvis ikke bestemme. Det er op til min klient, og jeg bliver nødt til at nærlæse dommen, inden jeg kan sige mere, siger han.
De efterladte til den 45-årige lagde sag an mod kommunen, fordi de ikke mener, sikkerhedsforholdene var i orden.
Ulykken skete 28. januar 2011, hvor den 45-årige kørte i havnen i Aalborg og senere døde efter at have været i 20 minutter i det kolde vand, før dykkere fik ham ud af bilen og op til overfladen.
Familiens advokat Lars Kühnels påstand er, at ulykken skyldes kommunens forsømmelighed. Blandt andet nævner advokaten manglende belysning af kajkanten, dårlig skiltning og manglende afspærring ved en defekt pullert, der skulle spærre adgangen til kanten af havnefronten.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.