dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aalborg har skrottet sine bycykler

KORT NYT
11. JUN 2015 15.36

AALBORG: Aalborg Kommune har besluttet at droppe sin bycykel-ordning. Økonomien kunne ikke hænge sammen, og derfor spares der nu 700.000 kr.
ved at skrotte ordningen. Beslutningen er truffet på embedsmandsniveau, men i forståelse med det politiske niveau, skriver Nordjyske.

Cyklerne kom på gaden i 2009 med EU-støtte, fordi Aalborg på det tidspunkt var en del af det europæiske trængselsprojekt Archimedes. Men da støtten udløb, måtte Aalborg finde endnu flere penge til at holde ordningen i live, og helt galt blev det i fjor, da energikoncernen Vattenfall ikke længere ønskede at være hovedsponsor.

Aalborg Kommune har ikke opgivet ideen om delecykler, men det bliver i givet fald en helt ny ordning, hvor kommunen ikke har noget økonomisk i klemme. Kommunen har kik på et nyt EU-program, Horizon 2020, der åbner for dele-ordninger med elbiler og måske også med elcykler. En ny cykelordning vil i givet fald kan tidligst kunne komme i drift i 2016.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/aalborg-har-skrottet-sine-bycykler

GDPR