AALBORG: Aalborg Kommune er blevet opmærksom på, at udbuddet af den kombinerede institution og folkeskole på Stigsborg - Børne- og Ungeuniverset - er sket efter en ikke-lovlig udbudsmodel, og derfor bliver udbuddet startet på ny, oplyser kommunen.
- Vi har valgt at annullere det igangværende udbud, inden processen er kørt længere, da vi naturligvis vil være sikre på, at byggeriet foregår udbudsmæssigt korrekt. Derfor genstarter vi nu udbudsprocessen med prækvalifikation af tilbudsgivere, siger Jakob Ryttersgaard, der er direktør i Skoleforvaltningen.
Baggrunden er, at det fremstod uklart, om udbuddet ville blive gennemført som en projektkonkurrence eller som et udbud af en totalentreprisekontrakt. Derfor bliver udbuddet startet på ny, og alene lavet som en totalentreprise.
Det medfører, at tidsplanen for projektet forventeligt bliver rykket fire-seks måneder, således at byggeriet af Børne- og Ungeuniverset forventes færdiggjort ultimo 2024.
- Børne- og Ungeuniverset bliver placeret ved den kommende Stigspark og Limfjorden.
- Det skal fungere som en dynamo på Stigsborg Havnefront, et bydelshus, som både kan bruges af børn og unge, personale og lokalsamfundets forenings- og kulturliv.
- Med et Børne- og Ungeunivers i Stigsborg bydelen vil Aalborg Kommune skabe et sammenhængende tilbud fra 0 til 16 år.
- Børne- og Ungeuniverset kommer til at rumme 1000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn.
- Byggefeltets grundareal: 6.200 m² (+ udearealer i park).
- Byggeret etageareal: 15.600 m².
- Den nuværende Skansevejens Skole i Nørresundby flytter ind i det nye univers fra 2024.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.