
AALBORG: Et flertal i Aalborg Byråd tilbyder utraditionelt staten at medfinansiere en tredje Limfjordsforbindelse med 600 mio. kr. fra kommunekassen. Det svarer til en tiendedel af den samlede anlægssum på skønsmæssigt 6,2 mia. kr.
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) kalder tilbuddet om medfinansiering utraditionelt, men nødvendigt. På statens side kalder transportminister Ole Birk Olesen (LA) forslaget positivt.
- Vi mener, at 600 mio. kr. er en markant håndsrækning, der viser, at vi selv er klar til at lægge hånden på den økonomiske kogeplade, fordi forbindelsen er så vigtig for os, siger Thomas Kastrup-Larsen.
- Regeringen mener, at en tredje Limfjordsforbindelse er et meget relevant projekt, som indgår i overvejelserne om, hvilke projekter der skal prioriteres, når der igen er økonomisk råderum. Et finansieringsbidrag gør alt andet lige finansieringsudfordringen mindre, siger Ole Birk Olesen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.