AALBORG: Aalborg Kommune gennemfører nu et forsøg i Frejlev, hvor 30 udvalgte borgere får mulighed for at have en elcykel som deres primære transportmiddel i en måned. Forsøget skal give indblik i, hvordan elcykler kan understøtte bæredygtig mobilitet, oplyser kommunen.
I 2018 gennemførte kommunen et lignende forsøg i Vodskov, hvor ialt 41 borgere lånte en elcykel i en måned, og ud af dem har hver femte efterfølgende købt en cykel. Hver fjerde fortæller, at de cykler mere, og én har skiftet bilen ud med en elcykel.
Kommunen gennemfører forsøget i samarbejde med Frejlev Samråd og cykelfirmaet Swapfiets. Forsøget sker i perioden fra april til og med september 2021. Der er fem cykler til rådighed hver måned.
ka