AALBORG: Mere grøn varme til kunderne og mindre CO2-udledning. Det er resultatet af forhandlinger mellem Aalborg Forsyning og Aalborg Portland om et udvidet samarbejde, oplyser forsyningsselskabet
- Aftalen betyder, at andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland stiger fra ca. 20 til ca. 28 pct. i vores samlede energimix. Det gør en markant forskel i vores bestræbelser på at omstille til grøn fjernvarme, siger bestyrelsesformand i Aalborg Forsynings energiselskaber Lasse P.N. Olsen (EL), som samtidig glæder sig over, at aftalen med Aalborg Portland er blevet forlænget med 20 år.
- Det rigtig god mening for os fortsat at levere overskudsvarme til Aalborg Forsynings varmekunder. Og faktisk er mulighederne endnu større, og det potentiale ser vi frem til at undersøge sammen med Aalborg Forsyning, siger direktør for Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen.
Da Aalborg Byråd i 2017 vedtog strategien for den grønne omstilling af varmeproduktionen, fik Aalborg Forsyning samtidig til opgave at støvsuge Aalborg Kommune for overskudsvarme:
- Vi har gennem de seneste år lavet et benarbejde for også at få koblet små overskudsvarmeleverandører på fjernvarmenettet. F.eks. har vi fået en række butikker og virksomheder med på listen over leverandører, selvom Aalborg Portland fortsat - og særligt med den nye aftale - med afstand er den klart største leverandør af overskudsvarme. Grundlæggende kan vi rigtig godt lide tanken om at genbruge den energi, der allerede er produceret, så energien ikke skal produceres to gange, siger Jesper Høstgaard-Jensen, vicedirektør i Aalborg Energi Holding A/S.
Fakta om samarbejdet med Aalborg Portland:
ka