
AALBORG: Aalborg Kommune skal - som landets øvrige kommuner - i 2022 som minimum genanvende 50 pct. af papir, pap, glas, træ, plast, metal og organisk affald. Kommunen har derfor udarbejdet et forslag til en ny affaldshåndteringsplan, der betyder, at alle kommunens husstande skal sortere mere affald, som skal genanvendes, men når det gælder organisk affald, klapper man lige hesten.
- Der bliver forsket meget inden for genanvendelse af det organiske affald, så derfor synes Aalborg Kommune, det er mest fornuftigt at se tiden an et par år, følge udviklingen tæt og starte med at implementere de øvrige affaldstiltag, som affaldshåndteringsplanen lægger op til. Vi vil hellere vente på den rigtige løsning i stedet for at tage forhastede beslutninger. Det er vigtigt, at der er kvalitet i slutproduktet, siger rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen, Lasse P.N. Olsen (EL).
Forslaget indebærer nye beholdere med plads til både plast og metal, ligesom man i dag kender det fra papir- og pap-indsamling. Derudover skal husstandene desuden kunne aflevere småt elektronik og sparepærer i separate poser sammen med plast- og metalindsamlingen.
Henteordningen for småt brændbart, som mange i daglig tale kalder storskrald, stopper, når den nye ordning for indsamling af plast og metal træder i kraft.
Forslag til affaldshåndteringsplan er i offentlig høring fra 9. september til 4. november 2014 og kan ses på www.aalborg.dk/aalborgudenaffald.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.