AALBORG: 600 mio. kroner er 600 mio. kroner. Det står rimeligt fast, efter at byrådet i Aalborg mandag diskuterede et forslag fra SF, EL og De Radikale, som er bekymrede for, om Aalborgs ja til at medfinansiere en ny motorvej over Egholm kan ende med en milliardregning, skriver Nordjyske.
Af et svar fra transportministeren ser det ellers ud til, at Aalborgs bidrag vil blive pristalsreguleret, så det foreløbig er oppe på 670 mio. kroner, men borgmester Lasse Frimand Jensen (S) fik tilslutning fra alle partier til at kontakte ministeren for at få en afklaring.
- Aalborg Kommunes bidrag er et fast bidrag, der ikke skal pristalsreguleres. Og det skal i videst muligt omfang sikre gennemførelse af anlægget på en måde, der sikrer relevant støjafgrænsning og mindsker behovet for yderligere kommunale følgeudgifter, forklarede han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.