AALBORG: Aalborg Kommune har af Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet ekstraordinært fået tilladelse til at leje kommunens tomme flygtningeboliger ud til andre borgere, oplyser DR Nordjylland.
- Vi vil finde ud af, om vi har nogen personer, som efterspørger en bolig i den størrelse. Det er meget billige boliger, siger Kim G. Pedersen, der er afdelingsleder i by- og landskabsforvaltningen.
- Vi kan se, at der er en risiko for, at der er nogle, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, som vil komme til at stå uden bolig. Der kan vi så tilbyde en midlertidig bolig indtil, vi finder noget mere permanent.
Aalborg Kommune har, ligesom kommuner i resten af landet, ikke modtaget det forventede antal flygtninge, og det giver tomme boliger. I Aalborg er der oprettet boliger med sengepladser til 200 flygtninge. I øjeblikket er det kun 130 af dem, der bliver brugt.
Møde på tværs
Tilladelsen til at leje boligerne ud til andre borgere er lige kommet på plads, og i næste uge holder kommunen møde på tværs af forvaltningerne for at finde ud af hvem, der skal have lov til at leje de billige boliger.
- Det koster kommunen penge hver dag, at boligerne står tomme, siger Kim G. Pedersen.
Rådmand i familie- og beskæftigelsesforvaltningen Mai-Britt Iversen (S), er tilfreds med udsigten til at få lejet de tomme boliger ud.
- Det er en god idé, at vi nu får lov til at bruge boligerne til nogen, som måske også har behov for en bolig, siger hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.