
AALBORG: Fra 2024 - eller måske 2025, for loven er ikke endeligt på plads - kan kommuner ikke længere selv have skraldefolk ansat. Området skal selskabsgøres, og det har Aalborg Kommune nu sin egen løsning på.
Planen er ikke at oprette et nyt selskab til affaldsindsamlingen, men i stedet at lade de godt 200 ansatte blive en afdeling under Nordværk, det nordjyske affaldsfællesskab, hvor seks nordjyske kommuner er sammen om blandt andet forbrændingsanlæg, oplyser kommunen.
Byråd har bedt Klima og Miljø undersøge, om sammenlægningen kan være en god løsning på Folketingets krav om, at alle kommunale affaldsydelser skal være selvstændige virksomheder, og onsdag orienterede Klima og Miljøs rådmand Per Clausen (EL) og direktør Charlotte Heldorf Rønn medarbejderne hos Aalborg renovation om den mulige sammenlægning med Nordværk.
Baggrunden for den mulige sammenlægning er, at en bred forligskreds i Folketinget i august vedtog en aftale om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser. Formålet er at sikre, at kunde- og driftsforholdene bliver skilt fra myndighedsopgaverne. Det skal ske ved at oprette kommunale selskaber for indsamling og håndtering af affald samt administration.
I mange kommuner er affaldsindsamlingen i forvejen udliciteret til vognmænd, så de lever op til den nye lov.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.