dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus får nyt forvaltningsområde for klima og energi

En ny klimachef skal drive forandringerne mod et CO2-neutralt Aarhus i 2030 og ventes på plads til årsskiftet.
5. OKT 2023 14.51

AARHUS: For at realisere kommunens målsætning om at gøre Aarhus CO2-neutral i 2030, opretter Aarhus Kommune et helt nyt område for Klima og Energi og vil ansætte en ny klimachef, oplyser kommunen.

Alle kommunens klimafondsmidler skal nu rettes mod at begrænse CO2-udledningen, og en ny grøn mobilitetsplan skal fokusere på trafikkens andel af klimaaftrykket. Derudover skal afdelingen for Teknik og Miljø skabe rammerne for et biomassefrit og CO2-neutralt energi- og varmesystem.

- For at opfylde byens klimaambitioner bliver vi nødt til at skabe rammerne for nogle helt grundlæggende forandringer i vores transportmønstre, energiforsyning og ressourceforbrug. Derfor placerer vi nu rollen som byens klimachef helt centralt i Teknik og Miljø med ansvar for at drive nogle grundlæggende forandringer i den måde, vi indretter vores energisektor, den cirkulære affaldshåndtering og vores infrastruktur på, siger direktør i Teknik og Miljø Henrik Seiding.

Det nye forvaltningsområde for Klima og Energi indeholder det nuværende klimasekretariat i Teknik og Miljø samt afdelingen for virksomheder, der er myndighed på energiområdet. Her skal skabes rammer for fremtidens energiparker og CO2-fangst fra forbrændingsanlægget Lisbjerg. Det nye område får 55 medarbejdere, og Henrik Seiding forventer, at en ny klimachef er på plads til årsskiftet, når det nye budgetforlig træder i kraft.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/aarhus-faar-nyt-forvaltningsomraade-for-klima-og-energi

GDPR