dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus forsøger sig med Köln-model

Borgerne skal gentænke fremtidens almene boliger og bliver nu spurgt direkte til råds om, hvordan pengene på et større budgetområde skal anvendes

AARHUS: For første gang nogen sinde bliver borgerne i Aarhus Kommune spurgt direkte til råds om, hvordan pengene på et større budgetområde skal anvendes. Det sker på hjemmesiden sammenomaarhus.dk. Emnet er fremtidens almene bolig, lyder det fra kommunen.

Frem til 15. juni kan borgerne fortælle byrådet, hvad de synes er vigtigt, når der bygges almene boliger i Aarhus. Kommunen opfordrer til, at man eksperimenterer og viser vovemod. Ud over at stille forslag kan borgene 'like' andres forslag. Når byrådet fastlægger budget for 2016 indgår de forslag, der får flest 'likes' samt et udvalg af de øvrige forslag i arbejdet. Aarhus Kommune inviterer forslagsstillerne til de udvalgte forslag til at uddybe dem, som del i det videre arbejde.

Tanken om at konsultere borgerne på den måde er ikke ny - og den er heller ikke dansk. Modellen kendes for eksempel fra Tyskland, hvor blandt andre bystyret i Köln har haft gode erfaringer med den i en årrække. Modellen hedder derfor i daglig tale Köln-modellen.

Aarhus Kommunes Medborgerskabsudvalg har taget initiativ til afvikling af de såkaldte deltagerbudgetter.

 


• Medborgerskabsudvalget har 16 medlemmer, otte borgere, der er valgt efter en udvælgelsesproces, og otte byrådsmedlemmer, herunder borgmester Jacob Bundsgaard. Formand for udvalget er Tina Lindbæk, borgerrepræsentant.
• Udvalget tager aktivt del i en række initiativer i Aarhus Kommune, som blandt andet skal afprøve nye metoder for inddragelse af borgere, brugere m.m. i beslutningsprocesser.
• Aarhus Byråd har blandt andet givet udvalget følgende opgaver:
o Formulere et forslag til medborgerskabspolitik
o Udvikle et bredt og alsidigt katalog over borgerinddragelsesmetoder
o Gentænke kommunikationen mellem borger og kommune

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/aarhus-forsoeger-sig-med-kln-model

GDPR