AARHUS: Energien fra Mårslets Skoles solcelleanlæg skal i højere grad kunne bruges hele døgnet rundt.
Derfor har den aarhusianske virksomhed VisBlue indledt et samarbejde med Aarhus Kommune om at teste VisBlues flowbatteri sammen med Mårslet Skoles solcelleanlæg.
Test-setuppet skal undersøge og optimere, hvorvidt den overskydende strøm, solcellerne producerer i løbet af dagen kan lagres i batteriet og udnyttes senere på dagen eller om aftenen.
- Der er et ekstremt stort udviklingspotentiale i batteriprojektet, både for os som virksomhed og for Aarhus Kommune. Vi er ekstremt glade for at være en del af en kommune, der tager ansvar og hjælper sådan nogle som os med at teste i reelle setups, siger Søren Bødker, CEO i VisBlue.
Flowbatterier adskiller sig fra traditionelle litiumbatterier på flere punkter. Blandt andet ka flowbatterier nemmere skaleres op og ned i størrelse til at passe til forskellige installationer. Derudover er flowbatterier også mere miljømæssigt forsvarlige, oplyser VisBlue.
Støttet af grøn investeringspulje
Projektet er støttet af den grønne investeringspulje i Aarhus Kommune, og setuppet på Mårslet Skole er en nylagt brik i puslespillet om at nedsætte Aarhus Kommunes samlede CO2-udslip.
Med flowbatterianlægget regner man med at hæve Mårslet Skoles udnyttelse af deres solcelleanlæg med op til 50 pct. fra deres nuværende udgangspunkt.
- Det glæder mig, at aarhusianske virksomheder som VisBlue er med til at levere nye og bæredygtige løsninger, der er med til at skabe grønne arbejdspladser, og som bidrager positivt til den grønne omstilling, siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus.
Udover at hjælpe danske virksomheder som VisBlue på vej, så har projektet til formål at videreføre viden og resultater til andre test-setups i Aarhus Kommune, såsom i boligforeninger, virksomheder, elnettet, andre kommunale bygninger, sportshaller og lignende.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.