dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Aarhus Letbane I/S

Aarhus Letbanes direktør står af blot to måneder før premieren

Claus Rehfeld Moshøj skal være adm. direktør hos Rejsekort A/S. Aarhus Letbane I/S er tavs om jobskiftet
27. JUL 2017 6.56

AARHUS: Blot to måneder før Aarhus Letbane sættes i drift, har selskabets adm. direktør Claus Rehfeld Moshøj besluttet at stå af for i stedet at blive adm. direktør for Rejsekort. Det oplyser Rejsekort A/S. Aarhus Letbane I/S er tavs, bortset fra at man ifølge JP Aarhus bekræfter jobskiftet.

Ifølge Rejsekortet tiltræder Claus Rehfeld Moshøj 'senest 1. januar 2018', en formulering, der antyder, at man vil forhandle om en tidligere tiltrædelse, end hans opsigelsesvarsel hos Aarhus Letbane kræver. Hvordan Aarhus Letbane stiller sig til det, er uvist. TV2 Østjylland har forgæves søgt at indhente en kommentar fra Claus Rehfeld Moshøj selv og fra letbaneselskabets kommunikationschef Jens Velling.

Heller ikke af egen drift har Aarhus Letbane oplyst noget. Seneste nyhed på selskabets hjemmeside er en uge gammel og handler om testkørsler. De er i øvrigt gået fint, se anden artikel.

Hos Rejsekort afløser Claus Rehfeld Moshøj den hidtidige adm. direktør Bjørn Wahlsten, hvis fratrædelse blev aftalt tilbage i marts. Afskeden skyldes at udrulningen af rejsekortsystemet stort set er tilendebragt, og bestyrelsen fandt det derfor 'rette tid at iværksætte overgangen til næste generation af ledelse'.

Claus Rehfeld Moshøj er uddannet cand.polyt. og Ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. Forud for posten hos Aarhus Letbane var han produktionsdirektør i DSB Vedligehold og før da teknisk direktør i henholdsvis DSB Sverige og i Danmark og endnu længere tilbage ansat i Banedanmark.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/aarhus-letbanes-direktr-str-af-blot-to-mneder-fr-premieren

GDPR